Italiensk og engelsk modstand i vente: Dem skal FC Midtjylland møde i Europa League
Der er netop blevet trukket lod til Europa League.

FC Midtjylland spillede sig uden besvær i Europa League med en samlet 6-0-sejr over KuPS torsdag aften.
Fredag er der nu blevet trukket lod til den næstfineste europæiske turnering.
I alt 36 klubber er med, fordelt over fire forskellige seedningslag. FC Midtjylland befandt sig i tredje lag.
Midtjyderne er blevet parret med to modstandere fra hvert af de fire forskellige lag.
Fra det øverste lag trak man AS Roma og Dinamo Zagreb. Man skal dog også en tur til England, hvor Nottingham Forest venter.
Se FC Midtjyllands kommende Europa League-modstandere nedenfor:

Dem skal FCM møde i Europa League
AS Roma (ude)
Dinamo Zagreb (hjemme)
Tel Aviv (ude)
Celtic (hjemme)
Sturm Graz (hjemme)
Nottingham Forest (ude)
Genk (hjemme)
Brann (ude)
Når alle klubberne har spillet otte kampe, ryger de 12 dårligste hold ud af turneringen - ikke ned i Conference League, som tilfældet var det for 3. pladserne dengang med gruppespil.
De otte bedste hold spiller sig direkte videre, mens de resterende midterhold skal ud i en playoff-runde mod et af de øvrige midterhold.
Du kan få et overblik og alle de deltagende Europa League-klubber HER.
FC Midtjylland












