Neestrup kræver forstærkning til midtbanen: Vi er i kontrol, lyder svaret Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix & FCKMEDIA

Neestrup kræver forstærkning til midtbanen: Vi er i kontrol, lyder svaret

Sune Smith-Nielsen har fire dage tilbage af transfervinduet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix & FCKMEDIA

Behovet for en ny midtbanespiller var stort i F.C. København.

Onsdag aften blev det større.

Magnus Matsson måtte i Champions League-kvalifikationstriumfen mod Basel udgå med det, der tilsyneladende kan vise sig at være en grim skade.

Lægger man en længerevarende skadesperiode til Mattson oven i det faktum, at FCK tidligere på sommeren solgte Victor Froholdt, så er resultatet en presset midtbanebemanding med bare fire dage tilbage af transfervinduet.

- Det betyder, at vi var rigtig presset på den her position før den her kamp, og det er selvfølgelig ikke blevet mindre efter i dag, lød det onsdag aften fra Jacob Neestrup i mixed zone, og cheftræneres ord bliver taget alvorligt af sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.

- Neestrup har altid ret, lyder det fra Smith-Nielsen med et smil.

- Jeg snakker med Neestrup mange-mange gange hver eneste dag [..] Jeg har travlt, det har jeg haft siden 1. juni, men vi er i kontrol, lyder det fra Sune Smith-Nielsen om det igangværende transfervindue.

Onsdagens kvalifikation til Champions League ligafasen fik øjeblikkeligt F.C. København til at opjustere forventningerne til årets resultat med langt over 100 millioner kroner:

FCK opjusterer: Så meget indbringer Champions League

Sune Smith-Nielsen lægger da heller ikke skjul på, at han har muskler at spille med på transfermarkedet.

- Vi har altid penge i F.C. København, og vi har heldigvis tjent dem selv, lyder det fra en glad og stolt FCK-sportsdirektør sent onsdag aften.

Af GDPR-mæssige årsager ville Jacob Neestrup efter kampen onsdag ikke sige noget konkret om Magnus Mattsons skade, men i mixed zone bad han de fremmødte journalister om selv at lægge to og to sammen. Læs mere om det her:

Meget træls besked i vente: Mattsson forlader Parken på krykker

Mest læste

Notifications

Notifikationer