Endnu en storklub jagter ustyrlige Franculino: Har en klar plan Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Endnu en storklub jagter ustyrlige Franculino: Har en klar plan

Der er endnu engang interesse fra Premier League på FC Midtjyllands topscorer Franculino Djú.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Franculino Djú er ikke til salg denne sommer.

Sådan har udtalelserne lydt i de seneste uger fra FC Midtjylland-lejren.

Trods stor interesse fra store klubber i udlandet er FCM ikke klar til at sende Superligaens topscorer afsted denne sommer.

Det ved West Ham United godt, og derfor er de villige til at vente, forlyder det.

Premier League-klubben skulle ifølge TeamTalk være endnu en klub, der har et godt øje til Franculino.

Men i skrivende stund er The Hammers-økonomien presset, og det betyder angiveligt, at klubben kun kan hoste op med i omegnen af 13 millioner euro, hvilket langt fra matcher midtjydernes ønske.

Derfor er West Ham United ifølge mediet klar til at se tiden an, og hvis den 21-årige angriber fortsætter med at sætte ild i Superligaen, står de klar næste sommer, hvor FC Midtjylland sandsynligvis også er mere villige til at sælge.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Franculino har scoret otte mål i fem kampe i Superligaen i denne sæson.

FC Midtjylland er i denne uge blevet en stjerne rigere. Philip Billing er skiftet til Ulvene fra Bournemouth, og han kan allerede få debut på søndag.

Læs mere her:

Pas på, BIF: Billing er klar til at indtage Brøndby Stadion

Mest læste

Notifications

Notifikationer