Billing er bare begyndelsen: Kommer til at hente spillere af samme kaliber Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Billing er bare begyndelsen: Kommer til at hente spillere af samme kaliber

FC Midtjylland drømmer og tænker stort – og Billing bliver efter alt at dømme ikke den eneste store signing i de kommende år.

Claus Steinlein giver en high-five til Philip Billing.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Man skal ikke mange år tilbage, før det havde virket helt og aldeles på månen.

Men dansk fodbold og FC Midtjylland har ændret sig med årene.

Blandt andet derfor kunne man tirsdag præsentere Philip Billing som ny spiller i klubben.

En 29-årig midtbanespiller med over 150 Premier League-kampe, et italiensk mesterskab og flere år tilbage af sin kontrakt med Bournemouth.

Og lige så imponerende det i al sin pomp og pragt er, så er det kun begyndelsen.

Det fortæller FC Midtjyllands administrerende direktør, Claus Steinlein, på et pressemøde i forbindelse med præsentationen af Philip Billing:

- Det er en milepæl i klubbens historie, at vi nu kan række ud efter de næste ambitioner. Det er det, der kendetegner vores nye ejerskab og FC Midtjylland. Vi har hele tiden nye ambitioner, drømme og visioner for vores klub. Det her et nyt skridt i den retning.

– Det er startskuddet til, at vi i løbet af de næste fem år kommer til at hente nogle spillere af samme kaliber. Det er ambitionen og målet, siger Claus Steinlein.

Claus Steinlein giver en high-five til Philip Billing.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

At hente en spiller som Philip Billing er naturligvis en ganske markant økonomisk investering - men det må det også godt være i Herning og Ikast:

– I forhold til økonomi, så ved man godt, at skal man hente kvalitet, så koster det lidt mere. Vi har heldigvis et ejerskab og en fodboldøkonomi, der over mange år har været sund og god, og det gør, at vi har muligheden for at gøre det her og stræbe efter næste niveau.

Philip Billing blev fløjet til FC Midtjylland i privatfly for at gennemføre det obligatoriske lægetjek søndag aften.

Han har skrevet under på en aftale af fem års varighed.

F.C. København var efter sigene også ude efter den nyslåede FCM'er. Det kan du læse mere om nedenfor:

Billing affejer FCK-interesse: Der var ingen ‘krig’

Mest læste

Notifications

Notifikationer