Liverpool-juvel efter vildt sejrsmål: Jeg tror ‘Dom’ vidste, jeg var der Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Liverpool-juvel efter vildt sejrsmål: Jeg tror ‘Dom’ vidste, jeg var der

Det purunge Liverpool-talent Rio Ngumoha blev matchvinder mandag aften efter en flot detalje fra Szoboszlai.

Rio Ngumoha jubler over sin overtidsscoring mod Newcastle.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

16-årige Rio Ngumoha havde en mandag aften lidt ud over det sædvanelige.

Med sit mål imod Newcastle dybt inde i tillægstiden blev han ikke blot matchvinder - han blev også Liverpools yngste målscorer i historien.

Og den fortjeneste er han ikke bleg for at tilskrive både trænere og medspillere. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

- Normalt, og specielt i sidste sæson, så har akademitrænere og førsteholdstrænere hele tiden sagt: "kom på bagerste stolpe, kom på bagerste stolpe." Og det faktum, at jeg kom på bagerste stolpe, er helt vildt.

Målet kom dog i stand efter en flot detalje af Dominik Szoboszlai, der lod bolden passere mellem sine ben og efterlod den unge angriber alene med målmanden.

Men Rio Ngumoha var faktisk i tvivl om, hvorvidt Szoboszlai var klar over, at den talentet var placeret ved bagerste stolpe.

Rio Ngumoha jubler over sin overtidsscoring mod Newcastle.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- 'Dom' lod den glide gennem benene, og så var jeg sådan "Det er 1-v-1" og så klappede jeg bare til den, siger han og fortsætter.

- Jeg tror bare, at 'Dom' vidste, jeg var der. Han sagde til mig i omklædningsrummet: "jeg håbede, at du var der." Og heldigvis så så han, at jeg var der.

Rio Ngumoha er ikke den eneste Premier League-spiller, der har scoret mål i en alder af 16 år. Det kan du læse mere om herunder.

Liverpool-teenager skriver PL-historie – slår legendes rekord

Mest læste

Notifications

Notifikationer