FCM fandt ‘drømmekandidaten’: Han er jo en Rolls Royce Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FCM fandt ‘drømmekandidaten’: Han er jo en Rolls Royce

FC Midtjylland har med Philip Billing fået lige, hvad klubben havde drømt om, slår klubbens fodbolddirektør, Kristian Bach Bak, fast.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tirsdag eftermiddag var armene strakt i vejret på MCH Arena.

I hvert fald hos FC Midtjylland-koryfæerne Claus Steinlein og Kristian Bach Bak.

De var nemlig med til at præsentere Philip Billing som ny spiller i klubben. En handel, de har ventet længe på at få i hus.

Billings ankomst falder i hak med, at klubben for et par uger siden vinkede farvel til midtbanemanden Oliver Sørensen, der er rejst til Parma

Her passer Philip Billing som fod i hose, mener FC Midtjyllands fodbolddirektør, Kristian Bach Bak.

- Vi har jo vidst, at Oliver (Sørensen, red.) skulle væk i noget tid. Vi vidste, at det skulle være en, der kunne træde til fra dag et, og en der kunne hæve barren.

- Vi vidste, vi skulle op på det her niveau, og at vi så er kommet i mål med at hente Billing ind, gør det jo bare endnu mere fedt, siger Kristian Bach Bak til Campo og den skrevne presse..

Særligt Billings ekstra tillæg af udlandserfaring giver FC Midtjylland et ekstra gear med den tidligere Premier League-dansker på midtbanen.

- For os er det helt perfekt, at Philip kommer med hans erfaring. For det kunne også have været en anden type, der kom i stedet for Oliver.

- Oliver, han bar jo vores egen DNA og udtryk, men jo uden erfaring fra noget som helst, inden han stod på midtbanen for os. Her får vi jo så, kan man sige, en Rolls Royce i den udgave i forhold til erfaring, siger Kristian Bach Bak til Campo og den skrevne presse.

Philip Billing kan allerede få på søndag, hvor Brøndby venter på udebane i Superligaen.

Det vil i så fald være Billings første minutter i den bedste danske fodboldrække.

FCK er også blevet nævnt i samme sætninger som Philip Billing denne sommer - men han har ikke været i dialog med de danske mestre.

Læs mere her:

Billing affejer FCK-interesse: Der var ingen ‘krig’

Mest læste

Notifications

Notifikationer