Ekspert om Billing-transfer: Dansk fodbold er kommet op på næste niveau Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ekspert om Billing-transfer: Dansk fodbold er kommet op på næste niveau

Rasmus Würtz har noteret sig, at handlerne i toppen af Superligaen er nået op på en ny hylde.

Philip Billing i aktion for Bournemouth.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Søndag aften gik det pludseligt lynhurtigt.

Flere medier kunne nærmest simultant berette, at Philip Billing kan kalde sig for FC Midtjylland-spiller, hvis han har bestået sit lægetjek i nattens løb.

En handel, hvor midtjyderne efter sigende som minimum slår sin egen transferrekord og bruger lige i underkanten af 40 millioner kroner.

Hvilket nok ikke er helt ude i skoven for en spiller, der har langt over 100 Premier League-kampe, et italiensk mesterskab og fem A-landskampe for Danmark på CV'et.

Samtidig er der ikke tale om en pensionsklar spiller.

Det er derimod en midtbanespiller, der med sine 29 år burde være i sin bedste alder.

Handlen vækker på mange måder opsigt - og ifølge Campos ekspert, Rasmus Würtz, er det med god grund:

- De handler, der bliver foretaget i Superliga-toppen i dette transfervindue, viser, at dansk fodbold er kommet op på næste niveau. Ikke mindst hvis Philip Billing går igennem. Og det gælder både køb og salg af spillere.

- Billing er en top boks-til-boks-spiller, og han vil pynte gevaldigt på FCM’s hold. De har forstærket sig på midtstopper-positionen, hvilket også har været tiltrængt, og med købet af Billing får de nu en styrmand på midtbanen, der også har den power, som ofte kendetegner FCM’s spillere, siger han.

Philip Billing i aktion for Bournemouth.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ikke nok med at FC Midtjylland ser ud til at hente Philip Billing til klubben, så har midtjyderne samtidig økonomiske muskler store nok til at kunne afvise et bud på mere end 200 millioner kroner på en af sine offensive stjerner. Det kan du læse mere om HER.

Medie: FCM har modtaget gigantisk bud på Franculino

Mest læste

Notifications

Notifikationer