Zorniger har ikke glemt BIF-tiden: Ikke værst, men jeg har også vundet i Parken Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Zorniger har ikke glemt BIF-tiden: Ikke værst, men jeg har også vundet i Parken

OB’s tyske cheftræner måtte lørdag nøjes med uafgjort, men han har også vundet i Parken, og det burde han også lørdag, mener han.

Alexander Zorniger med armene over kors under en kamp for Odense Boldklub (OB)
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Odense Boldklub måtte i sidste ende nøjes med et enkelt point i Parken.

Fynboerne var ellers længe foran med 1-0 på udebanen mod F.C. København, men det lykkedes hjemmeholdet at bringe sig tilbage i opgøret til sidst.

OB-cheftræner Alexander Zorniger er ærgerlig over, at det ikke lykkedes for odenseanerne at snuppe alle tre point. Han kan nemlig godt huske sine tidligere skalpe i nationalarenaen.

For i sin tid i spidsen for Brøndby IF vandt han ad flere omgange i Parken, og det mener han også lørdagens indsats retfærdiggjorde.

- Med min fortid, så var det ikke det værste resultat med en remis i Parken, men jeg har også vundet her, så hvorfor ikke gøre det igen. Det var tæt på, så det er med blandede følelser, og særligt fordi spillerne investerede meget, siger han til TV 2 Sport.

Zorniger måtte konstatere, at det blot blev til et enkelt point, men det er tyskeren bestemt ikke tilfreds med. Særligt med tanke på, hvor tæt på Striwerne var.

- Vi var ikke i stand til at holde på de tre point i de sidste tre-fire minutter. I mine øjne handler det ikke om energi. Det handler om, hvad vi forventer af hinanden hver især i disse situationer sidst. Vi manglede de sidste procenter til virkelig at kunne holde på sejren, siger Zorniger ifølge TV 2 Sport.

Alexander Zorniger med armene over kors under en kamp for Odense Boldklub (OB)
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Alexander Zorniger og Brøndby IF besejrede FCK i Parken ved to lejligheder. Begge opgør blev vundet med snævrest mulig margin, 0-1, nøjagtig som opgøret mellem FCK og OB stod indtil den sene scoring af Løverne.

BIF-sejrene kom i hus i Superligaen i 2017 og i DBU Pokalens ottendedelsfinale i 2018.

OB var også snublende tæt på at smage sejrens sødme på Danmarks største fodboldstadion, men sådan gik det ikke. Du kan læse mere om opgøret her:

Falk og OB stjæler point med hjem fra Parken

Mest læste

Notifications

Notifikationer