Medier: FC Midtjylland enig med Serie A-klub om salg af Buksa
Den polske angriber kan være fortid i FC Midtjylland, før transfervinduet lukker.

Rygterne tager fart.
For under et døgn siden blev det afsløret, at FC Midtjylland havde modtaget et stort bud på Adam Buksa, klubbens polske angriber.
Lørdag morgen beretter flere medier om, at buddet nu er accepteret, og at han inden længe skal til lægetjek hos Udinese.
Både Tipsbladet og Footmercato kan fortælle, at de danske vicemestre har accepteret buddet fra Serie A-klubben på omkring 37 millioner kroner.
Desuden kan de fortælle, at den polske landsholdsangriber rejser til det nordlige Italien inden for de kommende dage for at gennemgå lægetjekket i Udinese.

Skulle skiftet blive en realitet, så forlader Adam Buksa det jyske efter blot én fuld sæson i dansk fodbold. Han skiftede nemlig til klubben sidste sommer fra franske RC Lens efter et lejeophold i tyrkisk fodbold.
Han har i skrivende stund garnet 17 gange i FCM-trøjen, hvoraf to scoringerne er sat ind i den nye sæson. Det har han gjort på 45 kampe, siden ankomsten til MCH Arena.
Han skrev under på en kontrakt frem til sommeren 2028, da han sidste sæson skrev under med FC Midtjylland.
Der er også bud efter andre angribere i FCM, og hvis rygterne taler sandt, har klubben modtaget et stort bud på en anden frontløber. Læs mere her:

Udinese
FC Midtjylland












