Klubben slår fast: Brandvarm FCM-stjerne er ikke til salg
FC Midtjylland er ikke indstillet på at lade Franculino gå i dette transfervindue.

FC Midtjylland har ikke i sinde at sælge Franculino Djú- endnu.
Angriberen har startet sæsonen forrygende og er i skrivende stund topscorer i Superligaen med syv mål i fire kampe for FC Midtjylland.
Et målsnit i den kaliber skaber naturligvis interesse fra udlandet, og ifølge Tipsbladet skulle FC Midtjylland have modtaget et bud på mere end 200 millioner fra en fransk topklub.
Men trods de store summer, FC Midtjylland angiveligt kan hive ind, så fastslår klubben, at Franculino ikke er til salg.
- Franculino udvikler sig godt, og vi har i fællesskab med ham lagt en god plan, som vi følger. Topprioriteten er at holde på ham sæsonen ud. Så han er ikke til salg, siger fodbolddirektør i FC Midtjylland, Jacob Larsen, til TV2 Sport,
Larsen har ikke ønsket at kommentere på, hvorvidt der er faldet et tilbud på Franculino, som Tipsbladet har skrevet.
Den 21-årige angriber skiftede til FC Midtjylland fra portugisiske Benfica på en fri transfer.

Jacob Larsen har også forholdt sig til DBU's beslutning om at give Valdemar Byskov og Filip Bundgaard karantæne fra de danske landshold.
Læs mere her:

FC Midtjylland
Franculino Djú












