Thomasberg glad trods dårlige FCM-perioder: Ikke let at vinde 4-0 i Europa Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Thomasberg glad trods dårlige FCM-perioder: Ikke let at vinde 4-0 i Europa

Thomas Thomasberg var ikke helt tilfreds, selvom FC Midtjylland fik et ‘perfekt resultat’ i det første møde med KuPS.

Thomas Thomasberg klapper under en kamp på sidelinjen for FC Midtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland tog et stort skridt mod Europa League.

I det første playoff-møde mod de finske mestre KuPS sejrede Ulvene sikkert med 4-0, men det var ikke nok til at tilfredsstille Thomas Thomasberg.

FC Midtjylland-cheftræneren så nemlig plads til forbedringer i opgøret, hvor midtjyderne af flere omgange var på glatis. For selvom klubben hurtigt kom foran 2-0 så det langtfra sikkert ud, at de ville holde buret rent i opgøret.

I hvert fald var der masser af chancer til gæsterne, og FCM leverede dårlige perioder, erkender Thomasberg, der dog er glad for det 'perfekte resultat'.

- Vi kan godt se, at der var to gode perioder og to dårlige perioder på hver side af pausen. Det er ikke let at vinde 4-0 i Europa, så det er vi rigtig glade for.

Selvom midtjyderne fik noget nær det perfekte resultatmæssige udgangspunkt forud for returen, skal der lægges et stykke arbejde for at sikre videre avancement.

Det var nemlig ikke hele kampen igennem, at Thomasbergs tropper så sikre ud.

Thomas Thomasberg klapper under en kamp på sidelinjen for FC Midtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi var gode, når vi var gode, men der var også noget, der efterlod plads til forbedringer. Det er et rigtig godt udgangspunkt, siger Thomasberg til TV 2 Sport.

Ifølge TV 2 vil Thomasberg heller ikke sende FCM helt ind i Europa Leagues ligafase, før det sidste fløjt har lydt i returopgøret i Finland.

Sejren, der sender midtjyderne snublende tæt på Europa kom i hus med masser af kynisme. Du kan læse mere om kampen her:

En fod i Europa League: Kyniske Midtjyder klasker KuPS

Mest læste

Notifications

Notifikationer