En fod i Europa League: Kyniske Midtjyder klasker KuPS
FC Midtjylland leverede to lynscoringer og to sene mål, hvilket var nok til en sejr hjemme mod finske KuPS.

FC Midtjylland var store forhåndsfavoritter og leverede varen, da finske KuPS kom på besøg i Europa Leagues playoffrunde.
Vinderen af de to opgør booker en plads i gruppespillet, og det var tydeligt, at Thomas Thomasberg ønskede at dræbe alt spænding på MCH Arena, da FC Midtjylland snuppede en 3-0-sejr trods en til tider sløset tilgang.
Der gik da heller ikke meget mere end et kvarter, inden FC Midtjylland kom foran.
Efter nogle flotte spilkombinationer endte bolden for fødderne af Adam Buksa, og den kyniske angriber fik med lidt hjælp fra KuPS-keeperen sendt midtjyderne foran med 1-0.
Der skulle kun gå fire minutter, inden Dario Osorio også ville lege med. Endnu engang blev finnerne spillet tynde, og med et vidunderligt sideskifte fandt Aral Simsir den chilenske roldmand, der bragede bolden ind til 2-0.
Derfra gik der lidt for meget cruise control ind i det for hjemmeholdet, der tillod KuPS flere gode chancer i løbet af anden halvleg.
Men da Midtjylland sejlede allermest, blev opgøret også lukket.
Indskiftede Junior Brumado blev sendt i dybden, tog et træk, og så tæskede den genopståede brasilianer midtjyderne på 3-0.
Selvsamme Brumado dukkede i dommerens tillægstid op i feltet efter et langt indkast og kunne med hovedet snitte bolden ind til 4-0, hvilket blev kampens resultat.


Dermed kan FC Midtjylland efterhånden øjne Europa League-gruppespillet for anden sæson i træk.
Arbejdet skal dog gøres færdigt i næste uge, hvor der er returopgør i Finland.
Brøndby IF spiller i øjeblikket ude mod Strasbourg, og opgøret har allerede budt på pyrostop og en gigantisk chance til Nicolai Vallys.
Følg opgøret i livebloggen herunder:

FC Midtjylland













