Dobbelt FCM-målscorer trods 4-0: Det er ikke slut endnu Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dobbelt FCM-målscorer trods 4-0: Det er ikke slut endnu

FC Midtjylland kan i næste uge rejse mod Finland med et særdeles godt udgangspunkt.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland fik et udgangspunkt ud over det sædvanlige, da finske KuPS kom på besøg i Herning i Europa Leagues playoffrunde.

Her blev en flok velspillende finner sendt hjem med et nederlag på 0-4, selvom FC Midtjylland i perioder sløsede med tingene.

Junior Brumado kom ind fra bænken og nettede to gange og var med til at sikre midtjyderne det solide udgangspunkt.

Men selvom føringen inden returopgøret er stor, så vil angriberen ikke sælge skindet endnu.

- Jeg ved ikke, hvad de andre spillere tænker. Men det er ikke slut endnu. Vi har en kamp endnu. Vi kan være glade, men det skal gøres færdig, og så kan vi fejre det, siger Junior Brumado til TV2 Sport efter kampen.

Den brasilianske angriber glædede sig dog over, at han endnu engang kom ind fra bænken og var kampafgørende for Thomasbergs tropper.

- Når man laver mål, så har man det altid godt.

- Det vigtigste i dag er sejren, så vi tager til den næste kamp med 4-0 i bagagen. Fornemmelsen er god. Selvfølgelig kan vi gøre mere, men sådan er fodbold også nogle gange, siger angriberen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland spiller returkamp i Finland næste torsdag, hvor der allerede er kampstart klokken 17.00.

Det var brasilianerens andet og tredje europæiske mål i denne sæson for FC Midtjylland.

Læs mere om Junior Brumados retur til FC Midtjylland i artiklen herunder:

Trods møgsag i Brasilien: FCM-angriber er taget til nåde af Thomasberg

Mest læste

Notifications

Notifikationer