Ambitiøs FCM-stjerne: Her er mit mål for sæsonen
Den chilenske stjerne har delt sit mål for sæsonen.

Dario Osorio er blandt FC Midtjyllands mest lovende spillere.
Den chilenske troldmand har allerede vist prøver på sit tårnhøje niveau i Superligaen, og da holdet søndag slog Vejle var han også i fokus.
Med et mål og et oplæg var Osorio en stor del af Midtjyllands sejr, og det er noget, han jagter at være oftere.
- Jeg vil score flere mål end sidste sæson – og lave flere assists også – så det er vigtigt for mig at bidrage til holdet.
Chileneren har en klar målsætning for sæsonen, når det kommer til de personlige meritter.
– Mit mål denne sæson er 15 mål og samtidig at bidrage med en masse oplæg.
- Jeg ved, det er en ambitiøs målsætning, så det kommer til at kræve hårdt arbejde. Jeg arbejder på at befinde mig i de rigtige shot locations i løbet af kampene, og det, tror jeg, bliver nøglen, siger Dario Osorio til klubbens hjemmeside.
Indtil videre har Dario Osorio to mål og to oplæg på tværs af turneringer, som Midtjylland deltager i.

FC Midtjyllands næste opgave er torsdag aften, hvor finske KuPS kommer på besøg i Europa Leagues playoffrunde.
Hvis du ikke skal på MCH Arena, kan du også fange kampen via streaming.
Læs mere her:

FC Midtjylland












