Her kan du se FCM og Brøndbys europæiske kampe Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Her kan du se FCM og Brøndbys europæiske kampe

Hvor kan man se de danske kampe i Champions League, Europa League og Conference Leagues playoffrunde? Få overblikket i artiklen her.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tre danske hold nærmer sig et europæisk gruppespil.

Men hvor kan du se F.C. Københavns kampe mod Basel? FC Midtjyllands opgør mod finske KuPS, og hvem sender braget mellem Brøndby og Strasbourg?

Det giver Campo dig her et overblik over.

Få overblikket under annoncen:

F.C. København - Basel

F.C. København er kun to kampe fra Champions Leagues gruppespil, så der er store penge og en masse prestige på spil, når hovedstadsklubben møder schweiziske FC Basel.

Det første opgør bliver spillet onsdag aften i Schweiz på St. Jakob Park, og du kan følge opgøret på TV3+ eller Viaplay.

Campo er også tilstede i Basel, når det første slag mellem FCK og FC Basel skal stå.

Du kan følge optakten til kampen herinde på siden allerede - opgøret bliver sparket i gang klokken 21.00.

Læs mere om FCK her:

Legende: FCK møder et såret Basel-hold

FC Midtjylland - KuPS

De midtjyske ulve har på papiret en ganske forløselig opgave foran dem, når finske KuPS kommer på besøg i Europa Leagues playoffrunde.

Det første opgør bliver spillet i Herning på MCH Arena, og hvis du ikke har planer om at tage turen til det midtjyske, så kan opgøret ses på Disney+

Opgøret på MCH Arena bliver sparket i gang klokken 18.30.

Læs mere om FC Midtjylland her:

FCM-stjerne har været gennem et skadeshelvede: Tabte 12 kilo

Brøndby - Strasbourg

Frederik Birks Brøndby-mandskab klarede skærene mod islandske Vikingur Reykjavik og er dermed også fortsat med i europæisk fodbold.

Nu gælder det Ligue 1-klubben Strasbourg, der indledte sæsonen i den bedste franske række med en 1-0-sejr over rivalerne fra FC Metz.

Det første opgør bliver spillet i Frankrig, og her vil Campo også være tilstede for at give dig seneste nyt, så følg med her på siden.

Hvis du vil følge opgøret mellem Strasbourg og Brøndby IF kan du se med på Disney+, hvor kampen bliver sparket i gang torsdag klokken 20.00.

Læs mere om Brøndby IF her:

Sky: Landsholdsangriber til lægetjek i Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer