Viborgs VAR-mareridt: Silkeborg sejrer efter Viborg-comeback
Viborg FF og Silkeborg IF spillede uafgjort efter en hæsblæsende første halvleg og et VAR-mareridt for Viborg.

Silkeborg IF og Viborg FF spillede en hæsblæsende kamp i 3F Superligaen søndag, der endte 2-3 til gæsterne fra Silkeborg.
Allerede efter to minutter sendte Alexander Busch gæsterne på sejrskurs, og den udbyggede Tonni Adamsen bare ni minutter senere.
Den vilde Silkeborg-start blev dog neutraliseret senere i en vild første halvleg, hvor Viborg FF indledte comebacket med en scoring af Mads Søndergaard.
Efter 38 minutter var det så den unge midtbaneprofil Jakob Vester, der viste målnæsen, da han sparkede den i kassen fra kanten af feltet efter en skidt aktion af Silkeborgs Oscar Boesen.
Herefter startede et sandt VAR-mareridt for viborgenserne.

For kort før pausen fik de scoret til 3-2 ved Tim Freriks, men måtte se målet blive annulleret af VAR.
Kort inde i anden halvleg fik den hollandske angriber endnu et mål annulleret, da han igen troede, at han havde bragt hjemmeholdet foran.
De var dog fortsat ikke færdige med VAR i Viborg.
I kampens tillægstid kunne dommer Jakob Karlsen pege på pletten i Viborgs ende efter en Viborg-spiller havde taget hånden til hjælp i eget straffesparksfelt. Dermed fik Silkeborg den størst mulige chance i spillet, som Jens Martin Gammelby omsatte med møje og besvær.
Dermed tog Silkeborg IF mod alle odds sejren med hjem fra Viborg. Dermed går Silkeborg op på siden af Viborg i 3F Superligaen med seks point fra fem kampe på henholdsvis ottende- og syvendepladsen.
Der blændes snart op for endnu en 3F Superliga-kamp mellem Randers FC og Brøndby IF. Den kan du følge i livebloggen her:

Silkeborg IF
Viborg FF












