Trods sent comeback: Silkeborg ude af Europa Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Trods sent comeback: Silkeborg ude af Europa

Silkeborg IF scorede to gange i kampens døende minutter, men er alligevel færdige i Europa.

Kent Nielsen på sidelinjen
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
| 14 aug 2025-20.15
Jagiellonia
t u v v v
2 : 2
Slut
Silkeborg IF
t v t t v
Jesús Imaz
29'
Jesús Imaz
35'
S. Berger
87'
J. Gammelby
90'

Silkeborg IFs europæiske eventyr slutter her.

Det blev en kendsgerning torsdag aften, da Silkeborg på udebane i Polen spillede 2-2 med Jagiellonia Białystok, hvilket lige nøjagtig ikke var nok til avancement.

Hjemme i Søhøjland tabte man i sidste uge med 1-0, hvorfor Jagiellonia nu er videre til næste runde med en samlet 3-2-sejr.

Med Silkeborgs nederlag blev det dermed ikke til fuld plade for de danske hold efter FC Midtjyllands og Brøndbys sejre tidligere på aftenen.

Opgøret i Polen endte uafgjort, men længe lignede det, at Silkeborg ville rejse hjem til Østjylland med et nederlag i bagagen.

Allerede efter 36 minutter var det danske mandskab nede med 2-0 på to mål af Jesus Imaz.

Det var op ad bakke for Silkeborg, der var tæt på et europæisk exit, og reduceringen lod vente på sig.

Kent Nielsen på sidelinjen
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Men det endte alligevel med dramatik i Polen, da Sofus Berger i det 87. minut gav Silkeborg en livline.

Gæsterne havde et spinkelt håb, der fik et markant boost, da Jens Martin Gammelby dybt inde i overtiden udlignede til 2-2 i det 94. minut.

Men scoringerne faldt for sent.

Det endte 2-2 i Polen, og således er Silkeborg ude af kampen om et europæisk gruppespil.

Silkeborgs kamp var ikke det eneste opgør med masser af drama med dansk deltagelse:

Miraklet på Brøndby Stadion

Mest læste

Notifications

Notifikationer