SIF-bomber vil ikke snakke Brøndby: Kan ikke forholde mig til det lige nu Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

SIF-bomber vil ikke snakke Brøndby: Kan ikke forholde mig til det lige nu

Silkeborg har en særdeles målfarlig angriber på hånden, men han har udløb næste sommer.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tonni Adamsen har i flere sæsoner bombet mål ind for Silkeborg IF.

Men med udløb næste sommer og en alder, der har rundet de 30 somre, er det nærliggende at høre den dygtige angriber ind til fremtiden.

Det har TV 2 Sport gjort, hvor Adamsen blandt andet blev forholdt til Brøndby IF.

Tonni Adamsen har nemlig tørnet ud for Brøndby i sine ungdomsår, men adspurgt til, om han kunne tænke sig at vende tilbage til Brøndby på et tidspunkt, er han ikke meget for at dele sine tanker.

- Det var meget konkret, synes jeg. Jeg synes, at jeg prøver at sige, at jeg virkelig holder fokus på kampene med Silkeborg, og så er der nogle andre, der må tage sig af det, siger Tonni Adamsen til TV 2 Sport.

Generelt er den 30-årige SIF-stjerne ikke meget for at forholde sig til fremtiden, men han har dog en ambition om at få det meste ud af karrieren, fortæller han.

- Om det er med Silkeborg, eller om det er med noget andet, det kan jeg ikke rigtig forholde mig til lige nu, siger Tonni Adamsen til TV 2 Sport.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Silkeborg og Tonni Adamsen skal i aften på en svær opgave, når returopgøret mod Jagiellonia Bialystok venter.

Læs mere om det her:

Snublede hjemme: Nu venter Brøndby-lignende inferno i Polen

Mest læste

Notifications

Notifikationer