Sørensen stolt af skifte: Vejen hertil har ikke været lige Foto: Parma

Sørensen stolt af skifte: Vejen hertil har ikke været lige

I lang tid var det ikke givet, at Oliver Sørensen en dag skulle til en af verdens største ligaer.

Foto: Parma

Oliver Sørensen forlader heden for i stedet at drage til Parma og Serie A.

Selvom han før sit skifte var en af Superligaens helt store profiler, så var det ikke givet, at den 23-årige midtbanespiller skulle skifte til en af verdens største fodboldligaer.

Sørensen kommer fra FC Midtjyllands succesfulde akademi, men før han blev etableret førsteholdsstjerne, har han været forbi FC Fredericia samt en tur til HamKam i Eliteserien på lejeaftaler, og han har også haft sin tid på bænken hos ulvene.

Foto: Parma

Det gør dog kun Oliver Sørensen endnu mere stolt af sit nu offentliggjorte skifte til Parma.

- Vejen hertil har ikke været lige. Jeg har haft perioder med mange kampe på bænken og to lejeophold, og flere gange overvejet om jeg skulle kigge andre veje.

- Men da chancen kom, greb jeg den, og jeg er stolt af at have kæmpet mig til det gennembrud, jeg fik. Det gør det ekstra tilfredsstillende at stå her i dag, siger Oliver Sørensen i offentliggørelsen hos FC Midtjylland.

Efter lejeopholdet hos HamKam i den første halvdel af 2022 vendte Oliver Sørensen tilbage til FC Midtjylland, hvor han spillede en stor rolle i mesterskabet i 2023/2024-sæsonen. Der blev det nemlig til 30 Superliga-kampe og fem mål.

I alt har Sørensen nået 132 kampe for FC Midtjylland og scoret 16 mål. Nu er det i stedet Parma, der får glæde af den unge dansker.

- Parma gav mig hurtigt et stærkt indtryk. Det føles som det rigtige næste skridt. Jeg er klar til udfordringen, men jeg kommer til at savne rigtig mange i Midtjylland – ikke kun trænere og holdkammerater, men alle dem, jeg har mødt gennem hele min tid fra akademiet til førsteholdet, siger Oliver Sørensen.

Oliver Sørensen har også spillet 15 kampe på U21-landsholdet med seks mål til følge.

Officielt: Oliver Sørensen skifter til Parma i kæmpe handel

Mest læste

Notifications

Notifikationer