Dommerformand om VAR-brøler: Det er dybt, dybt beklageligt Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Dommerformand om VAR-brøler: Det er dybt, dybt beklageligt

Dommerformand Michael Johansen lægger sig fladt ned.

Dommer Lasse Grabel fløjter og peger
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Michael Johansen, dommerformand hos DBU, lægger sig fladt ned, efter den graverende fejl i weekendens 3-3-kamp mellem FC Midtjylland og FC Fredericia.

Her blev det korrekt dømt offside på banen i forbindelse med midtjydernes 2-1-scoring, men VAR-rummet omstødte dommer Lasse Læbel Graagaard kendelse, hvorfor der fejlagtigt blev dømt mål.

Det viser sig efterfølgende, at stregerne i forbindelse med VAR-behandlingen var trukket forkert, og derfor skulle midtjydernes mål ikke være godkendt.

Det har DBU meddelt onsdag, og dommerformanden forklarer nu, hvordan en så alvorlig fejl kan ske.

- Den blå linje har lavet en forskydning, som VAR-teamet i kampens hede ikke bemærker. Den er skrå, og det er en klar indikation på, at systemet er røget ud 'af sync', og så skal man genkalibrere i momentet. Man kan rette det ret hurtigt ved at få linjen på plads i forhold til de fikspunkter, der er, udtaler Johansen til Viaplay.

Dommerformanden fortæller, at man efter kampen har lavet en revurdering af kendelse, hvor stregerne er trukket korrekt. Her står det klart, at en FCM-spiller var 15 centimeter offside.

Dommer Lasse Grabel fløjter og peger
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Som dommerteamet i øvrigt også har dømt på banen, så det mål skulle ikke være anerkendt i kampen, og det er en klar fejl. Og det er vi selvfølgelig nødt til at gå ud og melde ærligt ud og det er dybt, dybt beklageligt, at vi står i den situation.

I VAR-rummet er både en VAR-dommer, en VAR-assistent og en VAR-observatør, men de seks øjne har alligevel ikke opdaget, at offsidestregen var trukket forkert.

- Vi skal triple-tjekke de her ting, når vi underkender kendelser på banen i forbindelse med offside, men det kan ske (at linjen trækkes forkert, red.), og havde VAR-teamet set det, så kan man på ganske få sekunder kunne rette stregen til, så den fanger, de fikspunkter, lyder det fra dommerformanden.

Campo har spurgt FC Fredericia om en reaktion, men klubben er endnu ikke vendt retur på vores spørgsmål.

DBU indrømmer kampafgørende VAR-fejl på MCH Arena

Mest læste

Notifications

Notifikationer