Fire år efter afsked med Esbjerg: Her er ‘terrortræneren’ Peter Hyballa i dag Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fire år efter afsked med Esbjerg: Her er ‘terrortræneren’ Peter Hyballa i dag

Den tyske træner blev for fire år siden fyret som cheftræner i Esbjerg fB. I dag arbejder han stadig aktivt med fodbold, men ikke som cheftræner.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Minderne om sommeren 2021 vil nok få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste Esbjerg-fans.

Den vestjyske klub blev pludselig omdrejningspunktet for en vild historie, der havde den tyske træner Peter Hyballa i hovedrollen.

Cheftræneren, som Esbjerg havde hyret ind, blev senere kendt som 'terrortræneren' for sin noget rå og ekstreme ledelsesstil.

Tyskeren valgte efter flere interne sager om trusler at opsige sin stilling som cheftræner i EfB efter kun fire kampe.

Det er fire år siden i dag. Hvor er Peter Hyballa henne i dag?

Efter afskeden med Esbjerg fortsatte Hyballa i forskellige cheftrænerjobs, men bed sig aldrig rigtig fast på de nye adresser.

Faktisk har han været omkring fire forskellige klubber siden bruddet med Esbjerg, blandt andet i tyske Türkgücü München, AS Trencin i Slovakiet, hollandske NEC Breda og og sydafrikanske Sekhuhune United FC.

Hos de to førstnævnte blev det til henholdsvis en og to kampe med Hyballa ved roret, men han aldrig nåede at stå i spidsen for sidstnævnte.

Den 49-årige tyskers seneste stilling som cheftræner var i 2024, og siden da har han gjort sig i en anden del af fodbolden.

Ifølge Peter Hyballas egen Facebook-profil er han i stedet gået over til at være foredragsholder og TV-ekspert.

Han har derudover også udgivet en bog, der hedder 'Deep Runs', som ikke overraskende omhandler dybdeløb i fodbold.

Her ses Peter Hyballa (th.) med den tyske fodboldlegende Jürgen Klinsmann (tv.) - Foto: Peter Hyballas egen Facebook-kanal

Esbjerg har brugt sommeren på at hente en tidligere træner fra AGF.

Læs mere om det her:

Esbjerg henter tidligere AGF-træner

Mest læste

Notifications

Notifikationer