FCM-profil er på vej væk – klubben jagter erstatning på en højere hylde
Oliver Sørensen er snart fortid i FC Midtjylland, men det har klubben været bevidst om, da de gik ind i sommerenes transfervindue.

Oliver Sørensen kan have spillet sin sidste kamp for FC Midtjylland i denne omgang.
Den dygtige midtbanespiller var ikke at finde i truppen til søndagens opgør hjemme mod FC Fredericia, og det var der en særlig grund til.
Som FC Midtjylland også oplyste inden kampen, har Oliver Sørensen fået lov til at rejse ned og undersøge mulighederne for et skifte til en udenlandsk klub.
Efter den skuffende pointdeling med FC Fredericia blev Thomas Thomasberg spurgt ind til netop Sørensen, og hvorvidt der arbejdes i kulisserne på at finde en ny mand til positionen.
- Vi skal finde en, der selvfølgelig er dygtig nok, der kan forbedre vores hold, vores trup. Og det er vi selvfølgelig på udkig efter.
- Nu har vi dem, der også var derinde mod Fredericia, og det har været spillere, der også har været her lidt længere tid. Vi skal selvfølgelig se, om vi kan finde det match, der kommer til at passe, fortæller Thomas Thomasberg til Campo og den skrevne presse efter kampen mod FC Fredericia.

Inden kampen blev også sportschef i FC Midtjylland, Kristian Bach Bak, spurgt ind til Sørensens nærtkommende farvel til klubben.
- Vi har været klar over det her, og vi har lagt en god plan med Oliver, så det er jo ikke sådan, at det er en kæmpe overraskelse, at det her sker lige nu.
- Vi er også med på, at vi har så meget kvalitet i truppen, at det vi skal bringe ind, skal være fra en høj hylde, og kan vi ikke finde det, så går vi hellere med det, vi har, siger Kristian Bach Bak til Viaplay.

Oliver Sørensen skulle angiveligt været meget tæt på en klub i italiensk fodbold.
Læs mere om det her:

FC Midtjylland
Thomas Thomasberg
Oliver Sørensen












