FCM må undvære flere mod Fredrikstad – Erlic kan få debut
Thomas Thomasberg har udtaget sin trup til torsdagens opgør mod Fredrikstad.

Martin Erlic kan få sine første minutter for FC Midtjylland, når klubben torsdag møder Fredrikstad i kvalifikationen til Europa League.
Cheftræner Thomas Thomasberg har nemlig sat navn på den trup, som er udtaget til udekampen i Norge senere torsdag, og her er den dyrtindkøbte kroat indlemmet i truppen.
Til gengæld er midtjyderne fortsat uden topangriberen Adam Buksa, som blev skadet mod Hibernian for få uger siden.
Thomasberg har desuden fundet vej til talenterne Gustav Bjerge, Sofus Johannesen og Liam Selin.
Kampen i det sydlige Norge fløjtes i gang klokken 18 og kan ses på streamingtjenesten SolidSport, oplyser FCM. Der er returopgør i næste uge.
FC Midtjyllands trup:
1. Jonas Lössl
3. Lee Han-beom
6. Martin Erlić
7. Franculino Djú
11. Darío Osorio
13. Adam Gabriel
14. Edward Chilufya
16. Elias Olafsson
19. Pedro Bravo
20. Valdemar Byskov
21. Denil Castillo
22. Mads Bech
24. Oliver Sørensen
29. Paulinho
31. Liam Selin
33. Gustav Bjerge
34. Sofus Johannesen
41. Mikel Gogorza
43. Kevin Mbabu
55. Victor Bak
58. Aral Simsir
74. Junior Brumado
80. Dani Silva
90. Friday Etim
Fredrikstad præsenterede i går en erstatning til den skadet tidligere FCM-keeper, Valdemar Birksø. Læs mere her.

FC Midtjylland












