Trods møgsag i Brasilien: FCM-angriber er taget til nåde af Thomasberg Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Trods møgsag i Brasilien: FCM-angriber er taget til nåde af Thomasberg

Den hjemvendte brasilianer har ikke udspillet alle sine chancer i FC Midtjylland endnu, men det er heller ikke sikkert, at han bliver hængende på Heden.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Ceres Park Vejlby

Det var nok færreste FC Midtjylland-fans, der havde forventet at støde på navnet 'Junior Brumado' igen på det midtjyske holdkort.

Den brasilianske angribers sidste aktion for midtjyderne var inden denne sæson 70 minutter mod FC Nordsjælland i et 0-3-nederlag. Den 27. august 2023.

Men efter snart to år på lejeophold andetsteds er den nu 26-årige Brumado tilbage på Heden.

Og han spiller. Det er på trods af, at han under et lejeophold i brasilianske Coritiba fik otte spilledages karantæne for at deltage i et slagsmål efter en kamp. Derudover skulle han også have raget sig uklar med cheftræner Thomas Thomasberg i FC Midtjylland.

Men stridsøksen er begravet, og torsdag aften blev brasilianeren som bekendt den store helt, da FC Midtjylland gik videre i Europa League-kvalifikationen mod Hibernian.

Vanvittigt! Junior Brumado scorer vildt saksespark i de døende minutter og sender FCM videre

Selv ser Thomas Thomasberg en ny og forbedret Junior Brumado med en helt anden tilgang.

- Jeg tror, tanken hele tiden har været, at [Junior] Brumado skulle kigge sig om efter en anden klub. Men vi har set en Brumado, der er kommet tilbage og har lagt en indsats, og som har set mere fit ud end tidligere, siger Thomas Thomasberg til Campo og den øvrige skrevne presse.

Også mod AGF så Thomasberg en god præstation, og dem forventer han at se flere af, hvis brasilianeren bliver i klubben.

- Jeg kommer aldrig til at holde nogen udenfor, der lægger en indsats for dagen, for når man gør det, så er man i spil i FC Midtjylland. Og det er det, han har gjort rigtig godt. Jeg føler også, at han fik bidraget med noget, vi kunne bruge i kampen i dag, siger Thomas Thomasberg efter kampen i Aarhus.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Junior Brumado kom til FC Midtjylland i januar 2019 og står noteret for 14 mål i 96 optrædener for klubben.

Mens Junior Brumado kom i spil mod AGF, så en anden FCM-angriber til fra bænken.

Han er ellers brandvarm og ombejlet for tiden - læs mere her:

FCM-stjerne blev ude mod AGF: Vil beholde alle vores dygtige spillere

Mest læste

Notifications

Notifikationer