FC Midtjylland vil ikke appellere udvisning: Det er spild af penge
Thomas Thomasberg har ikke i sinde at appellere Edward Chilufyas udvisning fra søndagens møde med AGF.

📍 Campo på Ceres Park Vejlby
FC Midtjyllands betingelserne ude mod AGF på Ceres Park Vejlby blev efter 30 minutter en hel del mere besværlige.
Edward Chilufya kastede sig ned i en tackling og ramte norske Kristian Arnstad på knæet med knopperne først.
Det blev takseret til et rødt kort, hvilket cheftræner Thomas Thomasberg på ingen måde var enig i.
Men selvom FCM-træneren er uenig med dommen, kommer klubben ikke til at appellere for at få dommen omstødt.
- Nej, det kommer vi ikke til [at appellere det røde kort]. Det vil være penge ud af vinduet, det er der ingen grund til, at vi gør, siger Thomas Thomasberg til Campo og den skrevne presse efter kampen.
Thomasberg var ellers meget utilfreds med det røde kort, som han ikke mener var til at få øje på.
- Det er ekstremt hårdt dømt. Jeg ved ikke, hvor mange der sad med en følelse af, at det her var et rødt kort. Jeg får nærmest et chok, da han rykker det røde kort op. Jeg var rent faktisk i tvivl, om vi fik et frispark, sagde Thomas Thomasberg om Chilufyas røde kort.
Læs mere her:


Næste opgave for FC Midtjylland og Thomas Thomasberg er på torsdag, hvor de gæster norske Fredrikstad i Europa League-kvalifikationen.
Thomas Thomasberg kan dog glæde sig over, at klubben har sikret sig en særdeles spændende forsvarsspiller.
Læs mere her:

FC Midtjylland
Thomas Thomasberg












