Kent Nielsen har irettesat assistent: Det var forkert
Silkeborgs cheftræner går i rette med sin assistent Peder Knudsen.

Kent Nielsen har haft en samtale med sin assistent Peder Knudsen, efter sidste uges nederlag til FC Fredericia.
Her udtalte assistenten, at spillerne manglede parathed, og at de skulle vise, at de havde lyst til at spille i Silkeborg.
Kent Nielsen brød sig ikke om ordvalget fra Knudsen, og han fortæller til TV 2 Sport, at de to har haft en samtale efter kampen mod Fredericia.

- Det har vi jo taget internt, og Knudsen ved, at det ikke var det mest hensigtsmæssige at sige – eller at det er forkert at sige. Han har også sagt, at det var forkert, og det har han også sagt overfor spillertruppen, udtaler Nielsen.
Kent Nielsen og Silkeborg tabte opgøret til Fredericia med 0-2-, men slog tilbage i midtugen, hvor man spillede sig i tredje runde af kvalifikationen til Conference League.
Søndag får Silkeborg en ny chance for at hente sæsonens første sejr på udebane mod Randers.
Silkeborg IF












