Fra Jude til Djú: FCM får kroatisk dommer i EL-kval
Igor Pajac passer fløjten, når det torsdag går løs i Norge for FC Midtjylland.

Det handler om et godt udgangspunkt, når FC Midtjylland i næste uge drager mod Norge for at spille mod Fredrikstad i kvalifikationen til Europa League.
De danske vicemestre spiller første opgør på udebane, og her bliver løjerne styret af den 39-årige kroat Igor Pajac.
Pajac har fornyligt dømt Englands store stjerner, da de vandt kneben på udebane mod Andorra med 0-1 i VM-kvalifikationen.

Han har endnu ikke dømt dansk klubhold, men fløjtede i 2020 en kamp med det danske U21-landshold, hvor FCM's nuværende anfører, Mads Bech Sørensen, sad på bænken.
Til torsdagens opgør får Pajac selskab af fem landsmænd til at styre kampen. FCM's kamp spilles torsdag den 7. august klokken 18, og der er returopgør ugen efter i Herning.
Dommerpåsætning til Fredrikstad - FC Midtjylland:
Salkart Fredrikstad Stadion
Torsdag den 7. august kl. 18
Dommer: Igor Pajač
Linjedommer: Bojan Zobenica og Ivan Mihalj
Fjerdedommer: Zdenko Lovrić
VAR-dommer: Ivan Bebek
VAR-assistent: Fran Jović
Midtjyderne skal allerede i aktion søndag, hvor AGF venter på MCH Arena.
FC Midtjylland












