Vildt Silkeborg-drama på Island: Hattrick-helt kalder det for en rutsjebanetur
Silkeborg IF havde svært ved at knække KA Akureyri fra Island i Conference League-kvalifikationen.

Silkeborg måtte slide og slæbe for at komme videre i Conference League-kvalfikationen mod KA Akureyri fra Island.
Returopgøret blev et drama, der endte i forlænget spilletid, hvor Silkeborg dog takket være et hattrick fra Tonni Adamsen kunne booke en plads videre i den europæiske turnerning.
For Tonni Adamsen selv var det lidt af en oplevelse, både på godt og ondt.
- Jeg er da glad. Det er fedt at være videre. Puha, det var godt nok en rutsjebanetur.
Jeg ved ikke helt, om vi kan være tilfredse med præstationen. Vi spiller jo en fin nok kamp og prøver lidt forskelligt. De står jo meget kompakt, men nu er vi videre, og det er super godt, siger Tonni Adamsen til klubbens hjemmeside.
Opgøret startede ellers ikke så heldigt for Adamsen.
Allerede efter få minutter misbrugte han et straffespark, som dog ikke endte med at få betydning for Silkeborg.
- Det er jo lidt en øv-bøv start, men at vi så alligevel går videre, det er bare fedt.
Nu venter der polsk modstand i form af Jagellonia Bialystok, som angriberen nok lige skal hjem og læse lidt op på.

Men han medgiver dog, at det bliver stort med flere europæiske kampe for klubben.
- Spændende. Det bliver fedt, siger en kortfattet Tonni Adamsen til klubbens hjemmeside.
Du kan få overblikket over de danske holds kommende modstandere i næste runde:

Silkeborg IF













