FCM-profil frygter at miste Franculino – sender bøn til ledelsen
Jonas Lössl frygter at miste Franculino denne sommer.

FC Midtjyllands spillere frygter at miste brandvarme Franculino denne sommer.
Det fortæller Jonas Lössl efter mandagens vilde sejr over Sønderjyske.
Sæsonen er bare to runder gammel, men det er alligevel lykkedes den 21-årige angriber at score hele fem kasser og indtage en suveræn førsteplads på topscorerlisten.

Bissau-guineaneren er en af midtjydernes allervarmeste transferemner denne sommer, og Jonas Lössl frygter da også, at Franculino snart kan være fortid på Heden.
- Han er en jeg nyder, så længe vi har ham.
- Selvfølgelig er jeg bange for at miste ham, det tror jeg da, vi allesammen er, udtaler Lössl til Viaplay efter mandagens sejr.
Her scorede Franculino hattrick og noterede sig også for et flot oplæg.
Lössl fortæller, at han endnu ikke har banket på ledelsens dør og bedt dem afvise alle tilbud, men han kommer med en klar bøn til Claus Steinlein, Kristian Bach Bak og resten af spidserne.
-Jeg synes, vi skal beholde ham, så længe vi overhovedet kan. Det vil tjene os godt, lyder det fra en smilende Lössl, der uddyber, at FCM bør afvise uanset prisen.
Franculino selv røbede efter mandagens hattrick sit store mål for sæsonen. Læs mere her.

FC Midtjylland
Jonas Lössl
Franculino Djú












