FCN-træner er fortrøstningsfuld, men: Vi skal blive bedre Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FCN-træner er fortrøstningsfuld, men: Vi skal blive bedre

FC Nordsjælland har fået tre point i sæsonens første to kampe.

Jens Fønsskov Olsen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland formåede ikke at forsvare hjemmebanen og bygge videre på den fine start, de fik i sæsonåbneren mod FC Fredericia.

Brøndby IF kom til Farum og sikrede sig en kneben 1-0-sejr, og det skuffer nordsjællændernes cheftræner, Jens Fønsskov Olsen, der dog er optimistisk på bagkant af de første to kampe.

- Vi gør det godt i nogle perioder, men mangler at få sat tempo på og have den afgørende kvalitet i de situationer, vi bringer os i. Jeg er fortrøstningsfuld, men vi skal også blive bedre.

- Og så er vi jo i mange lige ved og næsten, men også gode situationer, hvor jeg ved, der er mere i spillerne, end de fik vist i dag. Det var kvaliteten på dagen, sagde Jens Fønsskov Olsen til Viaplay efter kampen.

I forgangne sæson tabte Nordsjælland blot en enkelt gang på eget græs. Nu er det allerede tangeret, og det ærgrer naturligvis FCN-chefen.

- Det er selvfølgelig irriterende. Det er jo ikke noget, man ønsker. Vi kan godt lide at spille her, og det må vi se, om vi kan rette op på næste gang.

I næste runde skal FC Nordsjælland en tur til Haderslev, hvor Sønderjyske venter.

Læs om søndagens brag herunder:

Bischoff brager Brøndby ind på Superligaens førsteplads

Mest læste

Notifications

Notifikationer