Skuffet FCM-anfører: Det er langt under niveau
Mads Bech Sørensen var ikke spor tilfreds med midtjydernes præstation mod Hibernian torsdag aften – specielt ikke de første ti minutter.

Trods stort favoritværdighed måtte FC Midtjylland nøjes med uafgjort mod Hibernian i anden kvalifikationsrunde til Europa Leagues ligafase.
Ulvene kunne ikke få bugt med den skotske defensiv, imens der ikke heller ikke var 100 procent styr på midtjydernes eget forsvar.
Det blev straffet efter syv minutter, da skotterne tog en overraskende føringen. FC Midtjyllands anfører, Mads Bech Sørensen, var på ingen måde tilfreds med den start.
- Vi var forberedt på, at de kom ud med 110 i timen, men derfor er det bare ikke godt nok, at vi ikke står imod det pres. Det virker som om, vi ikke er klar på det, selvom vi egentlig er forberedt på det.
- Det er selvfølgelig langt under niveau de første ti minutter, vi leverer. Det ender med, at de får det perfekte kampbillede på udebane, hvor de får en god start og scoret og så kan få lov at forsvare sig lavt i resten af kampen, fortæller Mads Bech Sørensen til Campo og de øvrige fremmødte medier efter kampen.

Det lykkedes da også skotterne at forsvare sig godt langt henad vejen, hvilket Mads Bech godt kan lette på hatten for.
- De står godt på banen, og det er altid svært at lirke et forsvar op, som står så dybt. Vi kommer i nogle fine positioner, men når vi kommer derind, mangler vi den sidste skarphed - som jeg ellers ved, at vi har i truppen, lyder det fra FC Midtjylland-kaptajnen.
Således er det helt lige forud for returopgøret i Skotland, som finder sted torsdag klokken 21:00 i næste uge.
Du kan læse mere om det første møde mellem FCM og Hibernian her:

FC Midtjylland
Mads Bech Sørensen














