Skidt nyt for FCM: Stjerneangriber skiftet ud med skade
Den polske angriber kunne ikke hjælpe FC Midtjylland til et bedre udgangspunkt mod Hibernian.

1-1 mod Hibernian var ikke tilfredsstillende for FC Midtjylland.
Der manglede offensivt output. Og en af grundene skal måske findes hos den polske angrebsstjerne, Adam Buksa.
For i pausen blev han skiftet ud af Thomas Thomasberg, og til Ulvenes store skræk skyldes det, at Buksa havde problemer.
FC Midtjylland-cheftræneren fortæller til Campo og den øvrige presse efter opgøret, at udskiftningen skyldes "at Buksa er småskadet", sagde Thomasberg.
Thomas Thomasberg fortalte dog ikke, hvad skaden indebærer, og om den kommer til at holde Buksa ude i længere tid. Men cheftræneren kan for nu glæde sig over, først at skulle i aktion igen på mandag.

Med en knap så tilfredsstillende sæsonstart i Superligaen og kvalifikation til Europa League må det give panderynker i det midtjyske, hvis en skade ender med at holde den 29-årige angriber ukampdygtig.
Han stod bag et af FC Midtjyllands mål i 3-3-dramaet i sæsonpremieren mod OB. I sidste sæson blev det også til 12 mål fra polakken.
Aftenens kamp mod Hibernian endte 1-1, hvor en anden FCM'er trådte i målscorens rolle for at sikre et uafgjort resultat. Læs mere om kampen herunder:

FC Midtjylland
Thomas Thomasberg













