Silkeborg sælger midtbanespiller til tysk klub Foto: Ingolstadt 04

Silkeborg sælger midtbanespiller til tysk klub

Tyske FC Ingolstadt 04 har købt Fredrik Carlsen i Silkeborg.

Foto: Ingolstadt 04

Fredrik Carlsen skifter til tysk fodbold.

Silkeborg IF er nemlig blevet enige med FC Ingolstadt 04 om en handel. Det har holdet fra Søhøjlandet meddelt på sin hjemmeside.

Ingolstadt spiller til dagligt i den tredjebedste tyske række.

23-årige Carlsen forlader dermed Silkeborg efter to år i klubben, som har været præget af skader og manglende spilletid.

– Jeg har været glad for min tid i SIF, men jeg har ikke fået den spilletid, jeg gerne ville, så derfor er det bedst for mig at søge videre.

- Jeg har fået en spændende mulighed i Tyskland, hvor jeg glæder mig meget til at komme i gang. Jeg vil gerne takke alle i SIF og ønsker held og lykke med sæsonen, siger Fredrik Carlsen til Silkeborgs hjemmeside.

Carlsen kom til Silkeborg fra Hvidovre i sommeren 2023.

I alt blev det til 28 kampe i Silkeborg-trøjen, der har budt på tre mål og en enkelt assist.

Mest læste

Notifications

Notifikationer