SIF-profil har ikke styr på udtalen: Selvfølgelig er vi favoritter
Pelle Mattsson ved godt, hvor favoritværdigheden ligger, når Silkeborg IF spiller Conference League-kvalifikation onsdag.

Silkeborg IF skal onsdag spille deres første kamp i kvalifikationen til UEFA Europa Conference League.
Det er dog ikke alle Silkeborg-spillerne, der har styr på udtalen af deres islandske modstanderes navn.
- Ha ha, jeg har lidt svært ved det. Er det ikke KA og så et eller andet?, lyder det fra Pelle Mattsson til TV 2.
KA Akureyri hedder det islandske hold, som besøger JYSK Park torsdag aften. Klubben spiller i den bedste islandske række, hvor de i skrivende stund ligger på en tiendeplads. Dermed er der ingen tvivl om, hvor favoritværdigheden ligger, hvis man spørger Pelle Mattsson.
- Selvfølgelig er vi favoritter, men dermed ikke sagt, at det bliver nemt. Vi skal levere alt det, vi kan, og så skal vi nok få et godt resultat, siger Pelle Mattsson ifølge TV 2.
Silkeborg IF tager altså ikke let på opgaven, selvom det er en mindre kendt modstander, de kommer til at stå overfor.
Tværtimod giver det blod på tanden at komme ud og spille europæisk, også selvom det ikke er den mest prominente modstander.

- Jeg synes, det er en fed mulighed for os i morgen, for vi vil gerne spille i Europa. Så jeg glæder mig bare, siger Pelle Mattsson.
Silkeborg IF er med i kvalifikationen qua deres syvendeplads i 3F Superligaen og efterfølgende sejr over Randers i Europa Playoff-kampen.
Der er i øjeblikket masser af rygter og spekulation om Pelle Mattsson, der blandt andet rygtes til Championship og 2. Bundesligaen. Det tager hårdt på den 23-årige Silkeborg-profil.
Det kan du læse mere om her:

Silkeborg IF












