Nyt Brøndby-es efter drømmekamp: Det har været svært
Vejen til søndagens magtdemonstration mod Silkeborg IF har været lang for Brøndbys Filip Bundgaard, der fortæller, at han har haft det svært.

Han blev eftersigende købt i Randers for 22,5 millioner danske kroner.
Men siden Filip Bundgaard skiftede til Brøndby IF i vinteren 2024, har hverken minutterne eller målene hængt på træerne for 21-årige Bundgaard.
Her har han mest af alt stået i skyggen og været brugt til at aflaste de nu solgte profiler i Mathias Kvistgaarden og Yuito Suzuki i rollen som indskifter.
Og det har ikke været en let omgang for den blot 21-årige knejt fra Hornbæk i Jylland, der søndag mod Silkeborg endelig fik bevist, at han hører til i start 11'eren med to scoringer til følge.
- Jeg tror bare altid, at jeg har haft troen for mig selv. Jeg har aldrig været i tvivl omkring mig selv, fortalte Filip Bundgaard til Campo og den øvrige presse.
- Jeg har bare hængt i og altid set det positive i det på en eller anden måde -også i de svære perioder som det sidste halve år.
- Selvom det har været svært, for jeg ikke har spillet så meget.
I søndagens kamp mod Silkeborg bragede Bundgaard for alvor ind i bevidstheden hos den danske fodboldstand.
Det gjorde han med to flotte scoringer foran et gyngende Brøndby Stadion, der ikke kunne få nok af deres nye stjernefrø, som beviste, at der ikke var grund til at bekymre sig over, om Brøndby kunne funkle uden forårets profiler.
- Det er selvfølgelig forløsning. Det er det, udtalte Filip Bundgaard efter kampen mod Silkeborg.
- De følelser, der går igennem kroppen, er svære at beskrive. Det er fedt at gøre det.
- Det betyder virkelig noget - både for mig selv og for os alle sammen.
Indtil søndagens sæsonpremiere havde Filip Bundgaard spillet 39 kampe, hvori han har præsteret 3 mål og 3 assists i Brøndby-trøjen.
Silkeborg IF
Brøndby IF
Filip Bundgaard












