Rekordstor efterspørgsel i Herning: Oplever voksende interesse
På den midtjyske hede oplever klubben større interesse end nogensinde før.

FC Midtjylland måtte i sidste sæson nøjes med en andenplads og et par fine sølvmedaljer.
Det er ikke længere noget, som man jubler synderligt meget over i Herning og omegn, men klubben kan dog glæde sig over, at der på lægterne er stigende interesse for FC Midtjylland.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
2024/2025-sæsonen blev nemlig nemlig sæsonen, hvor FC Midtjylland fik fuldbyrdet Vision 2025-målet om et snit på over 10.000 tilskuere på MCH Arena over en helt sæson.
Derudover har rekordmange sæsonkortholdere valgt at gentegne deres kort, hvor der er tale om hele 97 procent.
Det vidner om en stigende opbakning til klubben, siger klubbens Ticket Manager, Nicolai Iversen.
– Vi er nået til et sted, hvor det til mange af kampene kan være svært at skaffe plads til stadion gennem det normale løssalg.
- Vi oplever en fortsat stigende interesse efter at komme på MCH Arena, og derfor kan vi kun opfordre til, at man tilmelder sig BilletFlex, når vi åbner op for den mulighed igen, siger Nicolai Iversen.

Det er ikke kun på den midtjyske hede, at de oplever stor interesse for byens hold.
Læs mere her:

FC Midtjylland












