En ny stjerne er født: Bundgaard drev gæk med Silkeborg IF Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

En ny stjerne er født: Bundgaard drev gæk med Silkeborg IF

Den 21-årige Brøndby-angriber stemplede for alvor ind i sæsonen 25/26, da Bundgaard sammen med Nicolai Vallys skød Kent Nielsens Silkeborg IF i sænk med tre sejrsgivende mål på Brøndby Stadion.

Filip Bundgaard i sin 2-0 fejring mod Silkeborg IF
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Brøndby IF
t t u t v
3 : 0
1.63
xG
0.60
Slut
Silkeborg IF
v v t t v
F. Bundgaard
23'
F. Bundgaard
61'
Nicolai Vallys
86'

Der har været heftig udskiftning i løbet af sommeren i truppen hos sidste sæsons bronzevindere fra Brøndby IF.

Der har været flere markante spillersalg, som har givet grund til bekymring om, hvem der nu skulle træde i karakter, og hvem der skulle score målene, når Silkeborg-IF kom på besøg søndag til 25/26-sæsonens første kamp.

Men efter 90 minutters fodbold mod pokalplageånden fra Silkeborg var der vist ingen på Brøndby Stadion, der savnede Suzuki, Rasmussen, Sebulonsen eller sidste års profil i Superligaen, Mathias Kvistgaarden, der alle har taget rejsen videre ud i fodboldeuropa.

Faktisk forduftede al grund til bekymring, der måtte have været i Brøndby, om nu Filip Bundgaard var klar til at erstatte de netop solgte Kvistgaarden og Suzuki, i skæret af ren eufori efter blot 15 minutters fodbold i den nye sæson.

Nicolai Vallys blev spillet fri i dybden af brøndbyernes højre side. Her sendte Vallys så en høj bold på tværs ind mod en umarkeret Bundgaard. Og her formåede han på Zlatansk-manér at sideflugte bolden flyvende i mål til 1-0.

Efter de første 45 minutter pegede statistikkerne ligesom spillet også i retning af et klart Brøndby-overtag.

Her havde Brøndby allerede spillet sig frem til en forventet målscore (xG, red) på 1.21, mens Silkeborg blot stod noteret for 0.23 med et enkelt ufarligt skud på mål.

Og efter pausen fortsatte Brøndby-dominansen.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Og 61 minutter inde satte Filip Bundgaard endegyldigt ild til Brøndby Stadion.

Fra egen banehalvdel driblede han hen foran Silkeborg-feltet, brugte holdkammeraten Clement Bischoff som spilstation til at sende bolden prompte i dybden til 1-0-målscoreren, som lobbede bolden elegant over Nicolai Larsen og ind i Silkeborg-målet til stillingen 2-0.

Faktisk var det først ved udskiftningen af den dobbelte målscorer med knap tyve minutter tilbage, at Brøndby begyndte at slække lidt på intensiteten og lod Silkeborg styre spillet.

Sådan så det i hvert fald ud, indtil Nicolai Vallys gjorde holdkammerat Bundgaard selskab i 'målscorer på flugter'-klubben, da han sparkede bolden i mål på et indlæg fra Sean Klaiber - ni minutter før tid - til slutstillingen 3-0.

Medie: Brøndby kan blive snydt for endnu en stopper

Mest læste

Notifications

Notifikationer