Klar plan i FC Midtjylland: Vil bringe guldet hjem
FC Midtjylland har et klart mål i den kommende Superliga-sæson.

Der er kun én ting, der tæller i FC Midtjylland, og det er Superliga-guld.
I den forgangne sæson måtte midtjyderne nøjes med sølv, men det er ikke godt nok, hvis man spørger FCM's sportschef, Kristian Bach Bak.
Derfor handler det også om at bygge videre på momentum fra den forgangne sæson.
- Vi sluttede sidste sæson stærkt med fire sejre og en uafgjort i de sidste fem kampe i Mesterskabsspillet. Det momentum vil vi bygge videre på fra første fløjt mod OB.
- Vi vil sætte dagsordenen fra starten. FC Midtjylland spiller altid for titler, og vores klare ambition er at bringe guldet hjem og sikre europæisk deltagelse. Det er dér, vi skal være.

- Vi har en trup med masser af kvalitet og benhård konkurrence på alle pladser. Spillerne presser hinanden hver eneste dag, og nu handler det om, at vi får omsat det til resultater uge efter uge, fortæller Kristian Bach Bak.
Det er søndag klokken 18:00, at det går løs for FC Midtjyllands vedkommende. Her kommer OB nemlig på besøg, og du kan se kampen på TV3+.
FC Midtjylland












