Faghirs ophold i Tyskland var frustrerende: Fik ikke chancen
Wahid Faghir er tilbage i Vejle efter et ophold i Tyskland, der ikke helt gik som håbet.

Han var på alles læber, sidst han trak i Vejle-trøjen.
Nu er Wahid Faghir i en alder af 21 år tilbage i sin barndomsklub. Sandsynligvis en del tidligere end forventet.
Men skiftet til VfB Stuttgart i 2021 blev ikke det udlandsgennembrud, den danske angriber havde håbet på. Flere lejeophold i blandt andet FC Nordsjælland har holdt Faghir til ilden, siden han forlod Vejle.
For i Stuttgart blev det kun til syv kampe og et enkelt mål for førsteholdet. Danskeren mener dog heller ikke, at han reelt fik muligheden for at bevise sig.
- Nej, det føler jeg ikke (at jeg fik chancen, red.). Især da jeg kom dertil, følte jeg, at de havde købt mig for en grund. De brugte mig ikke særlig meget til at starte med. Det var selvfølgelig skuffende, og det kunne jeg ikke gøre så meget ved.

- Men i starten følte jeg ikke, at jeg fik den chance, som jeg følte, at jeg fortjente, siger Wahid Faghir til Viaplay Sport News.
Danskeren fortæller også, at han forsøgte at tale med sin træner, og det hjalp kortvarigt.
Nu er det i stedet i Vejle, at Faghir skal konkurrere om spilletid. Læs mere om skiftet herunder.

Vejle Boldklub












