Viborg-komet forhørte sig hos tidligere Alkmaar-dansker: Æren går til ham Foto: AZ Alkmaar

Viborg-komet forhørte sig hos tidligere Alkmaar-dansker: Æren går til ham

Viborgs Isak Jensen skal fremover spille i Holland for AZ Alkmaar.

Isak Jensen er ny mand i AZ Alkmaar
Foto: AZ Alkmaar

Isak Jensen skal ikke længere tørne ud for Viborg FF i Superligaen.

Turen går til hollandsk fodbold, hvor den unge komet har skrevet under med AZ Alkmaar i Æresdivisionen.

Inden skiftet var den 21-årige midtbanespiller dog lige nødt til at forhøre sig hos en dansk kollega, der tidligere har spillet i klubben.

Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

- Jeg er glad for, at alt nu er på plads, og at jeg officielt er i Alkmaar. Æren går til min tidligere assistenttræner, Simon Poulsen. Jeg tror, mange AZ Alkmaar-fans kender ham. Jeg har haft mange telefonopkald med ham, og han havde kun gode ting at sige om AZ, fortæller Jensen til hollændernes hjemmeside.

Simon Poulsen spillede i AZ Alkmaar fra 2012 til 2014, inden han drog videre til ligarivalerne fra PSV Eindhoven.

I AZ Alkmaar er der også stor glæde over, at klubben har sikret sig den danske U21-landsholdsspiller.

- Isak [Jensen] er en fyr med masser af fart, kraft og individuelle bevægelser. Vi havde ham allerede på radaren og vidste, at han ville spille til U21-EM. Han gjorde også et godt indtryk der. Vi var ikke uvidende om hans niveau, og Viborg var åbne for at lade ham komme til AZ.

Isak Jensen er ny mand i AZ Alkmaar
Foto: AZ Alkmaar

Det fremgår ikke, hvor meget AZ Alkmaar har betalt for Isak Jensen, men det forlyder, at Viborg har tjent en god skilling på handlen.

Læs mere om det her:

Medie: Isak Jensen bliver Viborgs næststørste salg nogensinde

Mest læste

Notifications

Notifikationer