FCM-direktør jubler: Vi har fulgt svensk stortalent længe Foto: FC Midtjylland

FCM-direktør jubler: Vi har fulgt svensk stortalent længe

FC Midtjylland har hentet et stort talent i svensk fodbold.

Foto: FC Midtjylland

FC Midtjylland offentliggjorde tirsdag eftermiddag købet af en spændende ny spiller.

17-årige Emmanuel Alase er kommet til fra svenske IFK Norrköping og er blevet udstyret med en treårig aftale hos midtjyderne.

I Sverige har kantspilleren gjort sig særligt bemærket på Allsvenskan-holdets U19-hold, hvor han har bidraget med et hav af mål og oplæg.

Officielt: FC Midtjylland henter svensk stortalent

Derfor er der også glæde at spore hos FC Midtjyllands fodbolddirektør, Jacob Larsen.

- Emmanuel [Alase] er en spiller, vi har fulgt tæt i en længere periode. Han har nogle unikke offensive kvaliteter – især i 1-mod-1-situationer – og så har han et sjældent venstreben.

- Vi ser et stort potentiale, som vi tror på, at han på sigt kan udfylde her i FC Midtjylland på højeste niveau, og vi er stolte af, at han ser os som det rigtige sted at tage det næste skridt, siger fodbolddirektør Jacob Larsen.

I første omgang skal Alase tørne ud for FC Midtjyllands U19-hold.

Foto: FC Midtjylland

FC Midtjylland har angiveligt også vist interesse i en ny midtbanespiller.

Læs mere om det her:

Medie: FCM interesseret i 24-årig landsholdsspiller

Mest læste

Notifications

Notifikationer