Nyindkøb kan få debut i AaBs sidste test mod Viborg Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nyindkøb kan få debut i AaBs sidste test mod Viborg

AaB og Viborg FF mødes i opstartens sidste testkamp, inden sæsonen i næste weekend sparkes i gang,

AaB-spiller i rundkreds inden kamp
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De sidste prøvelser venter for AaB før sæsonåbneren mod Kolding IF i Betinia Liga i næste weekend.

Lørdag står nordjyderne over for Viborg FF i opstartens sidste testkamp, der spilles på Energi Viborg Arena.

Her har Bo Zinck, der stadig står i spidsen for cheftrænerløse AaB, udtaget en trup med to nye ansigter.

De to nyindkøb Alexander Håpnes og Andreas Maarup er ikke at finde på listen over spillere, der skal med til Viborg.

Den 23-årige nordmand Alexander Håpnes kommer til Nordjylland fra Moss FK i den næstbedste norske række, mens Andreas Maarup er hentet i FC Roskilde.

Mathias Jørgensen er også stadig med i truppen for AaB, på trods af et nært forstående, men dog afbrudt salg tidligere i transfervinduet. Det affødte dramatik på de indre linjer i klubben, der fik angriberen til at smide anførerbindet.

Noget, der ifølge Campos fodboldekspert og tidligere AaB-spiller, Rasmus Würtz, var et tydeligt signal om, at Mathias Jørgensen gerne vil væk fra Aalborg. Læs mere om det her.

Se hele AaB's trup til opgøret her:

Opgøret sparkes i gang kl. 12:00 og kan livestreames på Viborgs youtube-kanal.

Også Viborg har haft aktivitet på transferfronten de seneste dage, hvor flere af klubbens profiler er blevet solgt.

Få overblikket over transfers i Superligaen herunder:

Overblik: Se alle officielle transfers fra sommeren 2025

Mest læste

Notifications

Notifikationer