Fernandez om varme til klub-VM: Ekstremt farligt Foto: Photo by Buda Mendes

Fernandez om varme til klub-VM: Ekstremt farligt

Chelsea-spilleren Enzo Fernandez mener, at de høje temperaturer ikke gør noget godt for spillet.

Foto: Photo by Buda Mendes

Verdensmesterskaberne i klubfodbold har været præget af høj varme, nedkølende vindblæsere og et utal af vandpausen.

De ekstreme temperaturer har også gjort betingelserne svære for spillerne. Endda farlige.

Det fortæller Enzo Fernandez fra en af finalisterne ved turneringen, engelske Chelsea, der beskriver, hvordan han selv har været påvirket af varmen.

- Varmen er utrolig. Den anden dag følte jeg mig lidt svimmel og var nødt til at sætte mig ned på jorden.

- At spille i de her temperaturer er meget farligt, og det er tydeligt, at for tilskuerne, dem der kommer på stadion for at nyde spillet og dem, der ser med derhjemme, så er tempoet ikke det samme. Det sætter farten i alting ned, siger Fernandez ifølge den franske avis L´equipe.

Det beskrives endvidere, at kampene ligger på tidspunkter, hvor varmen er ekstra høj. Det gøres med de europæiske seeres tilgængelighed for øje.

Foto: Photo by Buda Mendes

Finalen mellem Chelsea og PSG skal spilles kl. 15:00 amerikansk tid svarende til kl. 21:00 dansk tid.

Det estimeres, at temperaturen på det tidspunkt vil ligge omkring 30 grader.

Selvom spillerne udsætter sig selv for fare ved at spille under de høje temperaturer, så tjener klubberne godt på deltagelsen. Læs mere herunder:

PSG har foreløbigt tjent 91 millioner euro ved klub-VM

Mest læste

Notifications

Notifikationer