Bo Henriksen afviser stort danskerskifte: Han er ikke et emne
William Bøving er ikke på vej til Mainz 05 lige nu, slår Bo Henriksen fast.

Den store franske avis L'Equipe kædede fornyligt danske William Bøving sammen med Bo Henriksen og Mainz 05.
Avisen kunne berette, at Bundesligaklubben havde overhalet Nice indenom, og sikret sig Bøving, som til dagligt spiller i østrigske Sturm Graz, for 4,5 millioner euro.
Men historien har ingen gang på jord.
Det slår Bo Henriksen fast, da tysk presse spørger ham til rygterne om den 22-årige dansker.
- Jeg kender ham selvfølgelig, men Bøving er ikke et emne i øjeblikket. Måske senere, udtaler Henriksen til Allgemeine Zeitung.

- Vi har en god trup, men hvis en smutter, skal vi hente en ny, lyder det fra Henriksen i kølvandet på fredagens træningskamp mod Bayern Alzenau, som blev besejret med 0-4.
Mainz skal spille Europa League efter sommeren.
William Bøving
Bo Henriksen












