Silkeborg IF meldes tæt på tidligere OB-stjerne Foto: Lars Jacobsen

Silkeborg IF meldes tæt på tidligere OB-stjerne

Silkeborg IF er angiveligt tæt på at hente den tidligere OB-stjerne Rami Al Hajj.

Rami Al Hajj i superliga-kampen mellem OB og Brøndby
Foto: Lars Jacobsen

Kent Nielsen og Silkeborg IF er ved at gøre sig et stort scoop.

Klubben fra Søhøjlandet er nemlig tæt på at kunne byde velkommen til en gammel Superliga-kending.

Det drejer sig om den tidligere OB-stjerne Rami Al Hajj, der ifølge Plymouth Argyles manager, Tom Cleverley, er på vej væk fra League One-klubben.

Det skriver Bold, som mener at vide, at svenskeren nærmer sig en permanent transfer til Søhøjlandet.

Rami Al Hajj i superliga-kampen mellem OB og Brøndby
Foto: Lars Jacobsen

- Rami er rimelig tæt på at skifte væk fra klubben. Det stod ret klart, da jeg kom til klubben og satte mig ned med Rami, at han ønskede at forlade klubben og komme væk fra England.

- Jeg synes, de kvaliteter han har, passer bedre til andre lande. Vi arbejder alle på at få det til at ske, så vi synes ikke, det gav mening at tage Rami med os (på træningslejr, red.), fortæller Plymouth-manager Tom Cleverley til mediet PlymouthLive.

Den 23-årige midtbanespiller skiftede til Plymouth i sommer fra OB og har i alt spillet 29 kampe og scoret tre mål for The Pilgrims.

Mest læste

Notifications

Notifikationer