Officielt: Silkeborg henter Rami Al Hajj Foto: Silkeborg IF

Officielt: Silkeborg henter Rami Al Hajj

Den tidligere OB’er er nu klar til at tørne ud for SIF.

Al Hajj i Silkeborgs trøje
Foto: Silkeborg IF

Et velkendt ansigt er vendt hjem til dansk fodbold.

Silkeborg IF har nemlig netop præsenteret Rami Al Hajj som ny mand i klubben.

Han kommer til fra Plymouth Argyle efter en sæson med Championship-fodbold på menuen.

Den 23-årige svensker har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2029.

Rami Al Hajj nåede at tilbringe et år i OB, inden han sidste sommer altså blev solgt til Plymouth.

- Rami er en kreativ og intelligent spiller med god teknik og overblik, og han passer rigtig godt ind i vores spillestil. Selvom han stadig er ung, har han allerede spillet mange seniorkampe på højt niveau.

- Vi har fulgt hans udvikling tæt – både i Holland, England og ikke mindst under hans ophold i OB – og vi er overbeviste om, at han bliver en stærk tilføjelse til vores trup, siger SIF-sportschef Jesper Stüker.

Rami Al Hajj står noteret for 77 kampe i Æresdivisionen for SC Heerenveen, 32 kampe i 3F Superligaen for OB og 29 kampe i Championship for Plymouth Argyle.

Mest læste

Notifications

Notifikationer