Officielt: Thomas Frank og Tottenham køber Kudus
Tottenham har netop offentliggjort indkøbet af den tidligere FC Nordsjælland-stjerne Mohammed Kudus.

Nu er det officielt.
Tottenham og Thomas Frank har hentet den tidligere FC Nordsjælland-stjerne Mohammed Kudus i West Ham.
Det oplyses ikke, hvor lang en aftale den 24-årige ghaneser har skrevet under på, men Spurs skriver dog, at der er tale om en lang kontrakt. Transferjournalisten Fabrizio Romano mener at vide, at der er tale om en seksårig aftale, der løber indtil sommeren 2031.
Ifølge flere medier herunder The Athletic har Tottenham betalt 55 millioner pund, hvilket svarer til 476 millioner danske kroner.
He only wanted Spurs.
— Tottenham Hotspur (@SpursOfficial) July 10, 2025
Welcome to North London, Mohammed Kudus.
🔊 @stonebwoy 🇬🇭 pic.twitter.com/zllwRvuZeL
Mohammed Kudus har haft fart på, siden han forlod FC Nordsjælland til fordel for Ajax tilbage i 2020.
I 2023 blev han nemlig købt fri af West Ham, hvor han har cementeret sig som en ægte profil for The Hammers. I 80 optrædener har Kudus bidraget med 19 scoringer og 13 oplæg for London-klubben.
Tottenham Hotspur
Thomas Frank
West Ham













