Mesterskabet skal tilbage til Heden, siger Buksa Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mesterskabet skal tilbage til Heden, siger Buksa

Adam Buksa vil ikke tage til takke med sølv i Superligaen igen i næste sæson.

Adam Buksa jubler ud til FC Midtjylland-fansene
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

F.C. København løb med medaljerne af fineste karat i den forgangne sæson.

Guldet gik til hovedstadsklubben, men sådan skal det ikke gå igen i den kommende sæson, lyder det fra midtjydernes Superliga-topscorer i seneste sæson.

– Det var skuffende ikke at vinde mesterskabet. Det var vores mål at genvinde guldet.

- Vi anerkender FCK’s præstation, men nu er det vores opgave at få mesterskabet hjem til Midtjylland igen, udtaler Adam Buksa til Midtjyllands hjemmeside.

Den polske spydspids fandt vej til nettet 15 gange på tværs af alle turneringer i sæsonen, men det resultat går han efter at toppe i den kommende sæson.

– Det, der driver mig, er at blive en bedre version af mig selv end sidste år. Jeg vil udvikle mig, vinde titler og hjælpe holdet til at præstere på det højeste niveau.

- Det handler ikke bare om at bidrage – det handler om at være med til at gøre forskellen, når det gælder.

– Jeg arbejder med det mentale og min selvtillid hver dag. Det er en vigtig del af at præstere – især som angriber. Fodbold er en holdsport, og det forudsætter, at hver eneste spiller er 100 procent på i træning og kamp. Der kommer bump på vejen i løbet af sæsonen, men vi har værktøjerne, mentaliteten og talentet til at håndtere det.

Buksa kom til Ulvene sidste sommer fra franske RC Lens.

FC Midtjylland binder profil på lang aftale

Mest læste

Notifications

Notifikationer