FCM nedlægger ukrainsk storklub i test Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCM nedlægger ukrainsk storklub i test

Midtjyderne viste sig torsdag stærkere end Dynamo Kyiv.

FC Midtjyllands spillere jubler.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Om bare 10 dage står den på Superliga-bold for FC Midtjylland.

Selvom man ikke nødvendigvis kan bruge resultaterne fra testkampe til en døjt, må det alligevel lune en smule hos Ulvene, når man henter sig en sejr.

Og det gjorde man torsdag eftermiddag på træningslejren i Østrig.

Her blev ukrainske Dynamo Kyiv nemlig besejret med cifrene 3-1.

FC Midtjylland stillede stærkt fra start med spillere som Mads Bech Sørensen, Kevin Mbabu, Franculino og Dario Osorio.

Alligevel var det den ukrainske hovedstadsklub, der efter 20 minutter fik bragt sig i front.

Midtjyderne fik dog udlignet før pausen, da Franculino efter en sløj omgang Kyiv-forsvarsspil fik plads til at sparke bolden fladt i mål ved fjerneste stolpe.

Tidligt i anden halvleg sendte indskiftede Mikel Gogorza FCM foran, da han trak ind i feltet og passerede Kyiv-keeperen.

Kampens sidste mål blev scoret af Friday Etim, der blev spillet helt fri foran mål og hamrede bolden op i nettaget.

FC Midtjylland tager hul på sæsonen den 20. juli hjemme mod OB.

Mest læste

Notifications

Notifikationer