FC Midtjylland binder profil på lang aftale
Den tjekkiske back har skrevet under på en lang aftale på Heden.

Adam Gabriel skal ingen steder.
Den tjekkiske højreback har nemlig sat pen til papir på en ny og lang aftale med FC Midtjylland.
Det bekræfter Ulvene onsdag aften på sin hjemmeside, hvor klubben oplyser, at den 24-årige profil har fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2029.
Forlængelsen er til stor begejstring for FCM-backen.
- Jeg har været her i to nu, og sidste sæson var svær for mig. Jeg har indset, hvad min mission i klubben er, og hvilken type spiller og person, jeg ønsker at være.

- Den her klub giver så meget til spillerne, og jeg ønsker at give tilbage. Jeg er sikker på, at jeg er den rigtige til at gøre netop det – både med mine præstationer på banen, men også i forhold til at være en hårdtarbejdende, ærlig person, der vil gøre alt for at udvikle mig sammen med resten af holdet, fortæller Adam Gabriel til FC Midtjyllands hjemmeside.
Tjekken kom til Heden fra Sparta Prag tilbage i 2023 og står i alt noteret for 43 optrædener, tre scoringer og fire oplæg.
FC Midtjylland












